Steff

Steff DM 2

 

Steff var en fremragende breton!! Det var virkelig en hund som indeholdt rigtig mange kvaliteter og som både på jagt og markprøve gav mig enormt mange gode oplevelser!

Steff var efter Teis og Vallunds Trine. Hanne og Søren fik ham som parringshvalp, men da han var ca 1 1/2 år gammel havde Søren desværre ikke den fornødne tid til at træne ham. Derfor fik jeg lov at træne og føre ham til jagt og på prøver.

På den første start fik han 1.præmie i UK og blev pokalvinder. Herefter var der lidt problemer med at få 1.præmie i ÅK. Steff blev startet 6 gange inden 1.præmien var i hus. Han fik tre gange 2.præmie inden det lykkes. Men på DBK`s hovedprøve i `96 opnår han 1.præmie, bliver bedste hanhund og placerer sig dagen efter som 2.vinder i VK. To dage senere bliver Steff, i en stærkt besat VK ved Ribe, 4.vinder.

Herefter kørte det rigtig godt! Steff opnår mange placeringer i VK, hvor højdepunktet er 2.vinder på DM i `99 – her blev den marginalt slået af den engelske setter Nordvestjydens Ninna…….. Steff opnår 2 x 1.præmie på brugsprøve, vinder bl.a. Svensk Breton Klubs jubilæumsprøve og bliver årets breton i `98.

Desuden bliver Steff Dansk og Svensk Jagtcampion samt Dansk Udstillingschampion.

En absolut prima hund, der kunne bide skeer med de store!!