Mille

Mille

Mille var min første hund og den er faktisk årsagen til, at jeg startede med at gå på markprøve. Da jeg fik jagttegn, skulle vi i familien også have en jagthund. Der blev drøftet frem og tilbage om, hvilken race der skulle vælges. Min søster og svoger havde 1 1/2 år tidligere købt en breton, Teis, som var en herlig hund. Hos opdrætteren til Teis, Jens Knudsen, var der en tæve som ikke lige havde “det sidste” som markprøvehund – det var Mille. Jeg fik lov at “få den på prøve” i 14 dage, men allerede efter få minutter var familien solgt, og Mille blev boende hos os.

Mille var en helt igennem fantastisk jagthund, som gav mig rigtig mange oplevelser i de første jagtår, og jeg er sikker på, at Mille var årsagen til at der kom rigtig mange jagtinvitationer i hus.

En dag, hvor jeg helt tilfældigt var ude at køre med Mille på min grønne PUCH, gik der nogle og trænede på markerne i Øland Enge. De spurgte om jeg ikke vil med og det fascinerede mig hurtigt med markprøvetræningen. Jeg startede derfor på en markprøve i foråret `90. Her fik jeg 2.pr. ÅK og blev tildelt Jens Fristrups førerpræmie – spørg om jeg var stolt. Dagen efter vandt Mille en lokal markprøve på Øland – ikke et øje var tørt.

Knallert

 

Mille blev stillet på 9 anerkendte markprøver og fik 7 x 2.præmie og 1 x 1.præmie. En uhyre effektiv hund, der også blev præmieret mere end 20 gange på lokale prøver.

Fra kuldet var også Teis og Claes, som i mine øjne er to af de bedste bretons der har været i Danmark. Utrolig effektive hunde, der vil ofre alt for at finde fugl! Nok ikke tilfældigt, at dette kuld blev godt. Faderen Langvads Tjell vandt DM i 1988 og moderen Kith, var en fantastisk god jagthund.

Mille fik et enkelt kuld hvalpe, da hun i 1991 bliver parret med Boss. Fra dette kuld beholder jeg Jacques, der opnåede flere gange 1.præmie i UK og ÅK. Jacques bliver solgt til Sverige i 1995, da jeg flyttede fra det nordjyske.