Fugledes Oskar

Fugledes Oskar er fra det højt meriterede O-kuld, som er efter Fugledes Extra og Fugledes Yatzy. Fra dette kuld er der – ud over Oskar – mange hunde som har gjort det godt. Såvel Fugledes Orkan, Fugledes Odett, Fugledes Opal og ikke mindst Fugledes Odin er hunde der er i vinderklasse.

Fugledes Opal, som unge Mathias Nissen fik som hvalp, er en solstrålehistorie. Mathias var knapt konfirmeret da han fik Opal. Han har selv dresseret Opal, bragt den gennem UK, ÅK, brugsklasse med præmieringer og ligeledes bestået apporteringsprøven. Slutteligt er Opal placeret både forår og efterår i VK – det er stærkt gået af begge.

Fugledes Odin har store meritter på prøve – størst er sejren på Svensk Mesterskab!

Oskar er en stabil hund, som var lidt sen til at vågne. Han opnår dog 2. pr. i UK på den første start. Senere prøves han i ÅK, hvor han på 2. start opnår 1. pr. ÅK på Hovedprøven.

Han består hurtigt apporteringsprøven og opnår very good på udstilling.

Jeg bruger ham en del som jagthund og stiller ham derfor tidligt på hubertusprøver. Her placerer han sig først som 3.vinder på en udtagelsesprøve til DM og ugen senere vinder han DM i Hubertus.

Oskar bliver i foråret 2013 solgt til Erik Seglem i Egersund i Norge.

Erik har meget fornøjelse af Oskar – ikke mindst som jagthund, hvor den er uovertruffen efter skovfugl – specielt snepper.

Erik og Oskar opnår da også 1. pr. på Skovprøve i efteråret 2013, hvor Oskar har fire fuglearbejder på snepper.