Fugledes Juvel

Flemming Fuglede ejer Fugledes Juvel, som er efter min gamle tævehund, Fugledes Ulla og Fugledes Black Magic.

Da Juvel – og de øvrige hvalpe, var nyfødte, vil Ulla ikke kendes ved dem. Derfor blev de tre hvalpe bragt til Allan Nissen – Kennel Tobølbjerg. Han havde et kuld engelsk setter hvalpe, der var født næsten samtidig med U-kuldet. Derfor forsøgte vi at adoptere hvalpene til tæven Freja.

Det lykkedes helt utroligt nok, Freja accepterede hvalpene og de fik en fin opvækst.

Jeg førte Juvel på Mesterskabsprøven i 2011 og på Derbyet i 2009 – uden den helt store succes.

Succes har Juvel ellers haft på prøver. Hun startede med hurtigt at opnå 1. pr. UK og 1.pr. ÅK og i UKK at placere sig som nummer 2. Siden har den haft mange flotte placeringer – størst med sejren på Danmarksmester-skabet i 2010! Hun har placeret sig mange gange på vinderklasserne og har gennem en årrække været en særdeles stabil prøvehund. Hun er således både jagt – og brugschampion.

Fugledes Juvel har i et efterfølgende kuld med Stenbittens Sugarcane Hannover avlet rigtig godt. Her har hundene Ursus, Usko, Ural og ikke mindst Ultra, præmieret sig på markprøve. Sidstnævnte vinder i foråret 2015 en forårsvinderklasse og slutter foråret med at vinde MESTERSKABSPRØVEN 2015.